Søndag Aften
In Association with Amazon.com

FRITEKSTSØGNING
Søg blandt over 500 artikler


Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter


juni 2000


Vi sidder her bag skærmen


Kulturdanmark er igen blevet kortlagt - og elektronikken er den suveræne vinder af vores allesammens tid

I 1964 startede Socialforskningsinstituttet analyserne af danskernes fritidsliv med kunsten og kulturen. Siden har instituttet med jævnlige mellemrum dykket ned i vore vaner og forsøgt at sætte tal og definitioner på, hvad det er vi sådan går rundt og laver. Går er måske ikke længere det mest dækkende udtryk, for det som er den tydeligste konklusion gennem disse snart 40 års beskrivelser er, at vi sidder mere og mere ned.

Livet starter med e-

Vi har sat os godt og grundigt tilrette ved de elektroniske tilbud. TV, PC og radio sluger 5 timer og 46 minutter af vores gennemsnitlige hverdag. Alle ugens dage - og elektronik på arbejde kommer oveni. Mændene bruger elektronikken lidt mere end kvinderne. Fritidsbrugen af elektronik føres især an af de 50-70-årige. Der er en tydelig generel tendens til at de aldersgrupper, som bruger computeren meget, ikke er helt så flittige TV-kiggere. De under 50-årige ser 35 minutter mindre fjernsyn end de over 50-årige.

Tidsstatiskken omfatter ikke video, egen musikaflytning - eller mere moderne fænomener som gameboy, Playstation eller telefoni. Når statistikken iøvrigt forsøger at nå frem til hvor hyppigt vi har middagsgæster, er det overraskende, at telefoni ikke er medtaget. Den folkelige mytologi vil mene, at kønsbalancen vil blive bedre :-)

Er livet en quiz?

TV-statistikken er også interessant i forhold til de debatter der er i offentligheden om indholdet i public service-TV. Hele 24% af den voksne befolkning melder at være interesseret i udsendelser om bøger og kunst. 22% er interesseret i udsendelser om klassisk musik og ballet. Det kan eksempelvis sammenlignes med at 49% er interesseret i quizprogrammer, 45% er interesseret i sport, 39% i udenlandske kriminalserier og 20% i musikvideoer. Blandt kvinder er 28% interesseret i sport, 29% i programmer om bøger og kunst. Der er i hvert fald tale om en interessant forskel mellem, hvad befolkningen siger til socialforskerne, at de gerne vil se - og hvad TV-stationerne opfatter som befolkningens ønsker.

Er der et liv udenfor SFI?

Ind i mellem kan man savne, at statistikkerne fra Socialforskningsinstituttet inddrager andet end resultaterne fra egne spørgeskemaer i analyserne.

I banksektoren vil man undre sig over, at 5% af befolkningen er tilsluttet en internetbank (hele 25% af de som bruger nettet i fritiden skulle være tilknyttet en internetbank!).

Undersøgelsen konkluderer at, betydeligt færre går til politiske møder i 1998 end ved forrige undersøgelse i 1993. Forklaringen på dette ville socialforskerne have fundet ved at spørge valgforskere - i 1993 var der EU-afstemning (Nørrebro, husker ældre læsere måske) og kommunevalg. I 1998 var der kun et folketingsvalg. Det er en glimrende forklaring på faldet fra 18% uddannelsessøgende i 1993 til 10% i 1998.


Kultur- og fritidsaktiviteter 1975-1998
Socialforskningsinstituttet 2000

Søndag Aften 06/2000

Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som kilde.

[Næste artikel]

 



Samlet oversigt over
CulturCronikker 1997-2007





 




arkitektur & design | biblioteker | film | internet | kunst | litteratur | musik | teater & dans

colofon | | links | søg | debat | gæstebog | nyhedsbrev | @ -mail til redaktionen

© 1997- Søndag Aften. All rights reserved.